Get Adobe Flash player

Indholdsfortegnelse

Kapitel 22

Sygehus mig her og sygehus mig der..........

Det er helt utrolig, at det kan være så besværlig, for de veluddannede medarbejdere på sygehusene

Den 14. maj 2010 var Berit og jeg ude at handle. Vi tog cyklerne ned til Egedal Centret og bagefter handlede vi dagligvarer på Bryggertorvet. Vejen til Bryggertorvet kørte vi altid under broen til Frederikssundsvej. Berit glemte, at mor havde den blinde vinkel på højre øje. Jeg kom til at dreje lidt til højre under broen, og væltede oven i Berit. Jeg rejste mig hurtigt op for at hjælpe hende. Berit kom ikke til skade, men min venstre håndled blev meget tyk. Alligevel fik vi handlet ind og klarede det uden problemer. Torsdag den 27. maj var jeg hos lægen og fortalte om uheldet den 14. maj. Han henvendte mig til Frederikssund skadestue, hvor de tog et røntgen billede af hånden. Reservelægen kunne ikke finde ud af, hvad der var galt. Jeg blev sendt hjem med besked at bruge hånden så meget som muligt. Lørdag den 29. maj modtog jeg et brev fra Frederikssund sygehus, at jeg skulle til Hillerød sygehus, da min hånd ikke var helt ok.

Først den 16. juni fik jeg taget et røntgen billede på Hillerød Sygehus og den 29. juni modtog jeg et brev fra Hørsholm håndkirurgisk klinik, at der var et brud sv til den bådformede knogle. Samtidig skulle jeg modtage besked fra Hillerød røntgenafdeling om behandling hos Hørsholm sygehus. Nu blev problematikken fuldstændig åndssvag indenfor vores sygehus afdelinger. Samme dag jeg modtog brevet fra Hørsholm ringede jeg til afdelingen i Hørsholm og fortalte en sygeplejerske om problematikken for at blive hjulpet. Hun var ganske forståelig og ringede til Hillerød sygehus. Lidt senere ringede hun tilbage og gav mig en tid til, at jeg kunne få håndleddet i orden igen. Den 5. juli fik jeg lagt hånden i gips, for at bruddet kunne hele sig. Så behandlingen tog fra den 27. maj til den 5. juli for at få gips på et håndled. Det er også derfor, at jeg ikke har tiltro til mange læger. Den eneste jeg har tiltro er Dorte Kann, som bliver et stort savn, den dag hun ikke længere er praktiske læge mere.

I juni 2010 var jeg ovre og hjælpe vores nabo, Inger og Eigil med morgen og middagsmad, da de havde guldbryllup. Jeg havde informeret Inger om den irriterende hånd. Jeg havde lovet at hjælpe dem, inden uheldet med hånden skete. Jeg gjorde mit bedste for at hjælpe dem med en vellykket bryllupsdag.

Dagen før guldbrylluppet besøgte jeg Jette. I første omgang tog jeg over til hende, da hun havde nogle småting, som jeg manglede til guldbryllupsdekorationen. Jette kendte alt til vores familie. Familien forventede altid, at mor sørgede for de almene huslige gøremål derhjemme. Jeg var ved at brække mig over de daglige gøremål.

Jette og jeg snakkede om, at jeg flyttede ned til Feddet campingplads for at få lidt luft. Det var første gang, at vi prøvede at fastlægge med vores campingvogn. Fredag aften efter jeg havde hjulpet naboen kørte min familie mig ned til Feddet.

Lørdag formiddag gik jeg på gangstien imod butikken på Feddet og faldt om med et anfald på campingpladsen. Blackie var med på gå turen. Familien, som hjalp mig, indtil ambulancen kom og kørte mig ind på Slagelse sygehus, passede Blackie. Der blev jeg indlagt på grund af hjernerystelse. Dennis kom med nogle billeder af mig, da de troede, at min næse var brækket. Ellers var mit ansigt fuldstændig blå efter faldet. Samtidig hentede Dennis også Blackie, som blev passet af den hjælpsomme familie.

Mandag prøvede neurologerne på sygehuset med at ville hjælpe mig, men jeg har ingen tiltro til nogle neurologer.

Mandag aften blev jeg udskrevet og Dennis kørte mig tilbage til Feddet. Der var mest ro, så jeg kunne klare min hjernerystelse i fred og ro og uden larm. Efter nogle dage kunne jeg lave noget rigtig mad til mig selv igen.

I efteråret 2010 startede jeg med at gå til knipling på aftenskole. Jeg prøvede det, da jeg gerne ville lære noget nyt. Det var meget spændende, da jeg kan bruge de kolde vinter måneder med at lave nogle forskellig ting til huset samt gaver til venner og bekendte.

Man skal lære det først, og jeg er nogenlunde tilfreds med, hvad jeg har lært. Øvelse gør mester. Min perfektionisme har ikke ændret sig efter operationerne.

Jeg syntes alle damerne, som jeg er kommet til at kende til knipling, er utrolige søde. Jeg kan lide dem alle på kurset med hver deres måde at være på, da jeg altid acceptere de forskelliges væremåder, som vi mennesker altid har. Der er altid nogle, man snakker bedre med end andre. Jeg har tidligere været sammen med andre mennesker, som kun snakkede om sig selv. Dem mister jeg hurtigt interessen for, fordi de er meget egoistiske og tænker kun på sig selv. I december tilbød jeg at give kaffe/te og boller til kurset, så vi også kan snakke om andet end knipling.

Den 26. november var jeg ude og hjælpe Kevin med at dele reklamer ud, fordi det var den første snevejrs dag i 2010. Jeg har altid bandet over de små postkasse åbninger, som er indbygget i dørene. De passer fint til et lille brev, men for de unge mennesker, som kommer med reklamer er det komplet besværlig. Kevin og jeg kæmpede med at få reklamerne ind i postkasse åbningerne. Jeg bander altid højt, når der noget der genere mig. Imens jeg puttede reklamerne ind igennem postkasse åbningen var der en ældre dame, som åbnede døren. Først blev jeg meget overrasket, skyndte mig at rejse mig og gav hende resten af reklamerne. Jeg ønskede ikke øjenkontakt med hende, da jeg forventede en ordentlig omgang skideballe. Jeg bakkede væk fra hendes dør og overså hendes forhøjning til indgangsdøren. Jeg væltede omkring, men rejste mig hurtigt op. Damen forhørte om, hvordan jeg havde det. Jeg skønnede med det samme at hånden var brækket. Jeg aftalte med Kevin, at jeg tog hjem. Han tog de sidste reklamer, som han manglede.

Da jeg kom hjem var Berit kommet hjem fra skole sammen med en veninde. Jeg ønskede fanden hen, hvor peberet groede og Berit kontaktede far om ulykken. Vi kørte hurtigt til Frederikssund sygehus og de konstaterede, at håndleddet var brækket. Igen fik jeg gips på venstre håndled. Denne jul fik vi hverken adventskrans, kalenderdekoration, juledekorationer, julepynt på fordøren eller hjemmelavede småkager. Berit hjalp med at pynte stuen, så vi også kunne få lidt jul på hjemmefronten.

Alligevel lavede jeg boller til knipling kurset, fordi man skal holde, hvad man har lovet. Bollerne blev gode, men det var dejligt, at Kevin hjalp mig med det hårde arbejde.

Med den brækkede håndled måtte jeg også holde ferie med badminton, som jeg startede sammen med Connie i september. Connie tog pausen uden sure miner.

HugeDomains.com - Shop for over 300,000 Premium Domains
Captcha Security Check *
okmd.net is for sale.
Enter the characters below to continue:
Refresh
Type the characters you see in the picture above.
▶ View Price
*What's this?
Web bots cannot type captchas. This form helps us determine that you are human.