Get Adobe Flash player

Indholdsfortegnelse

Kapitel 20

Jeg troede ikke, at man skulle være fast patient efter operationerne. Det var et kæmpe arbejde at blive sig selv igen, efter alle de bagslag man fik af operationerne

En aften i januar 2008 lavede jeg sauce til en omgang hamburgerryg. Alt tilbehør til aftensmaden var serveret, og jeg løftede saucen over på spisebordet i køkkenet. Da jeg ikke længere har nogen forvarsel til anfald tabte jeg saucen ned over det venstre ben. Selvfølgelig blev de andre i familien meget forskrækket, da dette aldrig var sket før. Men jeg overlevede det med et ordentligt forbrændingsmærke. Efter denne hændelse fik jeg snakket med Noemi Andersen og vi prøvede, at tage 100 mg ekstra Tegretol Retard. Noemi var min nye læge på Epilepsi hospitalet, som behandlede mig efter operationerne i 2006.

Da jeg prøvede lidt mere medicin, mistede jeg alt livslyst. Efter operationerne kan kroppen ikke tåle de mange medikamenter, så jeg gik ned på medicin mængden igen, for at få mit gode humør tilbage.

10. juli 2008 fik jeg et anfald, hvor jeg faldt om i køkkenet. Kevin så, at jeg faldt i køkkenet og ringede derfor til far om episoden. Dennis kom hjem fra arbejdet, igen for at berolige Kevin og Berit.

Jeg havde det ikke ok, men hvilede mig på sofaen. Om natten kunne jeg slet ikke sove på grund af smerter i hovedet og ømhed i hele kroppen. Jeg kontaktede min læge, Dorte Kann, og fortalte om situationen dagen før. Hun bad mig om at komme til hende, så vi kunne kontrollere situationen. Da hun så mig henvendte hun mig til Hillerød Skadestue, da hun troede, at det var åben kraniebrud. Jette kørte mig til Hillerød skadestue, hvor de kontrollerede situationen og heldigvis var det ikke åben kraniebrud, men en omgang hjernerystelse.

Den 21. juli fik jeg igen et anfald i køkkenet, men dog uden nogen alvorlig skade. 4. august igen et anfald enten i badeværelset eller gangen med fald. Den 19. august blev jeg indlagt på Hillerød sygehus, da jeg havde så mange smerter i underlivet og smerter efter de sidste 3 anfald i juli og august måned. Den 20. august blev jeg udskrevet igen, da Hillerød sygehus ikke kunne hjælpe mig. Først var jeg glad for at blive udskrevet, fordi øst, vest hjemme bedst.

Jeg skyndte mig ind på toilettet for at få mit eget tøj på igen, men fik mit 4. anfald inde på toilettet. De ansatte kom og hjalp mig, da jeg lå på gulvet og havde slået hovedet imod varmeradiatoren på toilettet. De fik mig ind i min egen seng.

Dennis og Kevin kom for at hente mig, da anfaldet først kom efter, at jeg havde givet besked om, at jeg var blevet udskrevet. Efter anfaldet på badeværelset tilbød de hjælp fra deres neurologisk afdeling, men den har jeg tidligere prøvet uden nogen positiv hjælp. I forvejen havde jeg Noemi fra Epilepsi hospitalet, som prøvede på sit yderste for at hjælpe mig.

Den 22. august startede jeg hos fysioterapeuten, som konstaterede, at jeg havde forstuvet hele ryggen. Den 24. august blev jeg indlagt på Frederikssund sygehus, da jeg ikke længere kunne lade vandet. Der fik jeg en ultralyds scanning dagen efter, men de kunne stadig ikke forstå, hvorfor jeg ikke kunne lade vandet. Efter at de havde hjulpet med vandladningen blev jeg udskrevet igen dagen efter.

Den 9. september var jeg til MR-scanning i Hvidovre Hospital, som er en fast undersøgelse, som skal tages ved alle patienter efter epilepsioperation. Undersøgelsen var ikke behagelig, da jeg aldrig har haft problemer med klaustrofobi. Sygeplejerskerne kunne slet ikke fange mine blodårer, da væsken, der skulle tilsættes under forløbet ikke kunne lade sig gøre. Efter mange forsøg kom der en bedre læge, som kunne udføre arbejdet uden problemer.

Efter undersøgelsen kom jeg hjem og spiste middagsmad, hvor jeg fik et anfald og faldt af stolen i køkkenet, som skyldes alt den last kroppen havde modtaget på sygehuset oven i det alt andet.

I uge 44, 45 og 46 i 2008 var jeg indlagt på Epilepsi Hospitalet, hvor den første uge gik med neuro-psyke test, som altid udføres efter operation og de næste 2 uger gik med at prøve en ny medicin imod epilepsien. Vi startede med 25 mg Zonegran, som er en tillægsmedicin sammen med Tegretolen. I uge 47 steg jeg med 25 mg Zonegran ergo 50 mg pr. dag. Epilepsien blev ikke bedre med Zonegran, men jeg prøvede med 25 mg Zonegran ekstra 14. marts 2009.

Den 11. og 17. marts væltede jeg på cyklen på grund af anfald. 25. marts fik jeg et anfald i badeværelset om formiddagen, hvor Noemi ringede til mig om eftermiddagen. Vi blev enig om at stoppe med Zonegran, da anfaldene ikke var blevet bedre.

Den 4. juni ringede Noemi til mig og fortalte, at hun stoppede på Filadelfia, da hun startede på Glostrup Sygehus fra august måned. Efter hun var stoppet på Filadelfia, har jeg modtaget brev fra Epilepsi Hospitalet om, at Birthe Pedersen skulle være min nye læge hos dem. For det første kan jeg tydelig huske Birthe Pedersen, som jeg kendte fra Ålborg Sygehus. Hende, har jeg heller ikke nogen tiltro til. Samtidig kunne jeg heller ikke lide hendes personlighed og overlegenhed, da hun var rigtig falsk.

HugeDomains.com - Shop for over 300,000 Premium Domains
Captcha Security Check *
okmd.net is for sale.
Enter the characters below to continue:
Refresh
Type the characters you see in the picture above.
▶ View Price
*What's this?
Web bots cannot type captchas. This form helps us determine that you are human.