Indholdsfortegnelse

Kapitel 13

Børnenes første fødselsdag!

Børnefødselsdage skal nydes med familien, som kan acceptere alle andre mennesker.

 

Den 4. januar hvor jeg blev udskrevet fra fødselsafdelingen, kørte vi omkring fars adresse, fordi de fejrede hans fødselsdag. Min far var meget stolt over hende, men hans dame var møg hamrende jaloux og kunne slet ikke vise nogen glæde. Vi var der højst 30 min og kørte hjem til vores egen adresse.

Samtidig kunne jeg også igen mærke jalousi fra min søsters side. Jeg var meget glad for Leas 2 tvillinger og brugte meget af min tid sammen med dem.

Da Berit fyldte et år den 31.12, ville jeg fejre hendes 1. fødselsdag, som alle andre forældre. Lea og hendes familie kunne ikke orke at fejre Berits 1. fødselsdag og meldte fra om formiddagen. Jeg fandt ud af senere, at hun ikke ville være sammen med fars dame. Så Lea er en rigtig dejlig søster, som jeg ikke kan finde ud af. Om det er mig eller det er fars dame, som hun ikke gider at være sammen med.

Jeg blev meget sur på hende, da jeg altid er kommet til hendes 2 pigers fødselsdage uanset om de blev 1 eller 4 år. Jeg har hjulpet Lea meget med hendes 2 piger. Jeg har gjort det af lyst og glæde, da jeg var meget glad for dem. Dennis og jeg har passet hendes piger mange gange og samtidig har de haft mange overnatninger hos os. Dette søskende forhold har Lea overhovedet ikke lyst til, da hun er meget selvglad. Hun giver ikke en krone med mindre hun får 2 tilbage.

En gang har hun passet Berit, da jeg skulle til min svogers 50 års fødselsdag. Dennis var i Egypten med hans arbejde, så derfor tog jeg alene til min svogers fest. Jeg kom hjem samme aften for at få hentet min datter, som på dette tidspunkt var 4 mdr. Jeg har aldrig følt mig helt godt tilpas med min søster, så at skulle passe min datter havde jeg heller ikke tiltro til.

Efter Berits 1 års fødselsdag klippede jeg kontakten til min søster. Jeg har hørt senere, at en af Leas pige var ulykkelig over, hvorfor vi ikke ses mere. Jeg ved ikke, hvad Lea har fortalt til pigerne, men det hele skyldes min søsters selvgladhed. Jeg gider nemlig ikke at være sammen med personer, som er egoistiske lige som både min bror og søster.

Samtidig havde jeg også en episode hos Per. En eftermiddag var jeg færdig på skolen og besøgte Per. Han passede Nina, hans barn nr. 2, hvor hun var omkring 10 mdr. Nina græd, da Per gav hende en ren ble på. Nina var meget ulykkelig og kunne ikke stoppe med at græde. På dette tidspunkt slog Per hende, da han ikke kunne styre sit temperament. Jeg prøvede at hjælpe dem, men da jeg blandede mig, var det også meget tæt på, at jeg havde fået en lussing. Efter denne konflikt tabte jeg alt for ham.